Forretningsorden

Forretningsorden for bestyrelsen for
Sydvestmors Børnehave og Vuggestue

 

  1. Efter nyvalg af bestyrelsesmedlemmer konstituerer bestyrelsen sig med en formand, næstformand, sekretær. Følgende ansvarsområder fordeles mellem bestyrelsen; økonomiansvarlig, personaleansvarlig, pædagogiskansvarlig, udeareal-ansvarlig og pr-ansvarlig . Den gamle bestyrelsesformand indkalder til et konstituerende bestyrelsesmøde, der finder sted senest 4 uger efter valget har fundet sted. 

 

  1. Bestyrelsens arbejde ledes af formanden. I tilfælde af formandens forfald overtager næstformanden. Suppleanter tiltræder kun når et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen. 

 

  1. Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker på foranledning af formanden. Indkaldelsen skal være skriftlig, og normalt være mødedeltagerne i hænde senest 5 dage inden mødet. Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden. 

 

Bestyrelsesmøderne afvikles under ledelse af formanden og et flertal af bestyrelsesmedlemmerne kan ved henvendelse til formanden forlange et ekstraordinært bestyrelsesmøde afholdt.

 

  1. Bestyrelsen har ret til at undersøge alle forhold vedrørende institutionen.

 

  1. Bestyrelsesmøder afvikles på grundlag af den udsendte dagsorden. Ethvert bestyrelsesmedlem kan inden 10 dage forud for et bestyrelsesmøde forlange sager sat på dagsordenen. 

 

  1. Ved de ordinære bestyrelsesmøder indgår følgende punkter på dagsordenen: 

 

1           Godkendelse af referat fra sidste møde (medsendes ved indkaldelse)

2           Siden sidst:

Leder

Formanden

Stedfortræder

Personalerepræsentant

  • Økonomiansvarlig

3           Punkter til dagsorden

4           Evt.

5           Dato for næste bestyrelsesmøde

 

  1. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede, dog skal enten formand eller næstformand være til stede. Beslutninger angående sager på dagsordenen afgøres såfremt der ikke er enighed, ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

  1. Lederen deltager i alle bestyrelsesmøder. Bestyrelsen kan indkalde andre personer til at overvære en sags behandling, når bestyrelsen finder dette ønskeligt. Disse personer vil være omfattet af tavshedspligt og skal orienteres om dette. 

 

  1. I sager, hvis afgørelse ikke kan udsættes til et bestyrelsesmøde, vil beslutning kunne tages af formanden på bestyrelsens vegne. Formanden er dog forpligtet til, hvis omstændighederne gør det muligt, at drøfte sagen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer pr. telefon eller via e-mail før en ”formandsbeslutning” træffes. En sådan eventuel beslutning skal på det førstkommende bestyrelsesmøde forelægges bestyrelsen til godkendelse. 

 

  1. Lederen er bemyndiget til at varetage den daglige personaleledelse, samt forhold vedrørende ansættelse og afskedigelse af pædagogiske medhjælpere, skolepiger, køkken-/rengøringspersonale og vikarer. Dog kan lederen ikke ansætte familiemedlemmer uden bestyrelsens forudgående godkendelse. Ved ansættelse og afskedigelse af pædagoger og stedfortræder, skal formanden og personaleansvarlige fra bestyrelsen deltage. Det er bestyrelsens ansvar at ansætte og afskedige leder.

 

  1. Lederen underretter løbende bestyrelsen om personaleforholdene i institutionen. Konkrete personalesager behandles som lukket punkt, hvor medarbejderrepræsentanten er inhabil og derfor ikke deltager.

 

 

  1. Der udfærdiges referat af bestyrelsesmøderne. Dagsorden og beslutninger indføres i referatet. Formanden har ansvaret for, at bestyrelsens beslutninger udføres.

 

  1. Bestyrelsens forhandlinger er omfattet af tavshedspligt med hensyn til de forhold, som medlemmerne i medfør af hvervet måtte blive bekendt med og hvis hemmeligholdelse ifølge Forvaltningsloven eller sagens natur er påkrævet herunder alle personoplysninger. 

 

  1. Alle bestyrelsesmedlemmer underskriver en tavshedserklæring. Tavshedspligten indskærpes nye medlemmer på det første møde efter valget. Tavshedspligten ophører ikke ved udtrædelse af bestyrelsen. Institutionens personale er ligeledes omfattet af reglerne om tavshedspligt.

 

  1. Denne forretningsorden, der er i overensstemmelse med institutionens vedtægt, kan kun ændres ved kvalificeret flertal. Samtlige bestyrelsesmedlemmer underskriver ved deres tiltræden forretningsordenen, uanset om de har stemt for eller imod. Enhver, der måtte ønske det, kan rekvirere en kopi af forretningsorden.     

 

 

Således vedtaget på bestyrelsens møde den,____________________   

Underskrifter:  

___________________________________                            _________________________________  

___________________________________                           __________________________________  

___________________________________                          __________________________________