Morsø kommunes tilsyn

Tilsyn september 2019

Notat vedr. uanmeldt tilsyn Sydvestmors Børnehave og Vuggestue d. 19. sept.  2019 kl. 8.30
P.t. er der 37 børn i børnehaven og 17 børn i vuggestuen
Børnehavebørnene er fordelt i 2 grupper: førskolebørnene og de 3-4-årige.  Vuggestuebørnene er ligeledes delt i 2 integrerede basisgrupper men med leg og aktivitet på tværs.
Observationer og emner er drøftet med daglig leder Bente Vad.

I forhold til tilsynsmaterialets 4 observationspunkter kom flg. til udtryk:
Rammer og fysiske læringsmiljøer: Institutionens grupperum er indrettet med ”rum i rummet”. Det vil sige, der er små lege/læringsmiljøer, der giver mulighed for ro og fordybelse samt mulighed for at opleve at være en del af både små og store fællesskaber. I hvert grupperum er der gode afgrænsede og tematiserede legeområder.  I vuggestuen er der siden sidst lavet nye små lege/læringsmiljøer. Særligt har man været optaget af at følge børnenes spor og optagetheder og indrettet sig efter det. F.eks. blev biler og traktorer primært taget op og ned fra hylden. Nu er der arrangeret et traktor-/bilhjørne med tæpper på gulvet, garage, bondegårde, skærmet af lave reoler. Desuden er der indrettet en køkken- og dukkekrog, et værksteds- og arbejdsbord med værktøj m.m. Ligeledes har man været optaget af at gøre steder i rummet mere interessante som legesteder. F.eks. har et boldbassin fået nyt liv ved ny placering. Madrasser og en repos blev flyttet hen til boldbassinet og er nu blevet et aktivt bevægelseshjørne. Et andet sted i rummet er der placeret et telt, samt et bord med tæppe over bruges som hule. Tiltag der har givet anledning til nye lege samt at børnene har fået øje på hinanden på nye måder. Endeligt har fordelingen af de voksne i rummet en betydning for børnenes brug af de forskellige legestationer/læringsmiljøer. Dette har været drøftet i personalegruppen. Ny gruppestruktur og fordeling af voksne i børnehaven har også givet anledning til at forandre og indrette nye lege/læringsmiljøer, så børnene både kan være sig og en del af fællesskabet. F.eks. er der indrettet et hjørne med togbane overfor dukke/prinsessekrog. Det åbnede op for fælles leg, hvor børnene ”gik på arbejde ved togstation og vendte hjem for at spise og sove” i dukkekrogen. Et rum er under udarbejdelse, hvor forskellige ideer er i spil, f.eks. et sanserum. Eller hvad nu hvis børnenes stemme blev inddraget, hvordan kunne rummet så blive indrettet?  Legetøj og materialer er i børnehøjde, så de selv kan finde frem og rydde tilbage.
 
Til institutionen er tilknyttet en stor multisal, hvor der er plads til fysisk aktivitet med store armbevægelser og meget lyd. Hver gruppe har en fast ugedag, hvor multisalen er til deres brug. 
 
Der er to adskilte legepladser til hhv. børnehave- og vuggestuebørn. Her er balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder hvor børnene kan lege uforstyrret. De mange små lege/læringsrum er afgrænset af pil, legehuse m.m. Legepladsen understøtter både grov- og finmotoriske aktiviteter.  Siden sidste tilsyn i marts er der på børnehavens legeplads fjernet en borg, så kun de to tårne er tilbage. De anvendes som små huse og udgør et lille ”bymiljø”. 
Derudover er der lavet indendørs sandkasse i bålhuset. I den anden ende af bålhuset skal laves et træværksted. Udenfor bålhuset skal der laves vandbaner. Projekter der skal laves til kommende arbejdslørdag her i efteråret.  Endeligt er der på legepladsen en stor tippi med bålplads.  Materialer og legetøj er tilgængelig for børnene. 
 
Relationer og samspil: Samspillet mellem de voksne og børnene er præget af en imødekommenhed, interesse og lydhørhed overfor børnene. Der bliver talt stille og rolig med børnene og i øjenhøjde. F.eks. skulle der klippes græskar i karton, hvor nogle børn klippede for at øve sig med saksen, andre for at få lavet et græskarhoved. Hvert barn blev mødt, der hvor det var, opmuntret og bekræftet.  Der er fokus på at skabe tryghed og tilknytning samt blive en tryg base for det enkelte barn. Det anerkendes, at det enkelte barn foretrækker at vinke med en bestemt voksen eller at blive trøstet, grundet der er en særlig relation – og hvis den voksne er tilstede. Det vigtigste er barnets perspektiv og oplevelse.  I forbindelse med opstart af nye børn kalder man det en ”tilknytningsperiode” og ikke en ”indkøringsperiode”. Tilknytningsperiode kalder på den voksnes omsorg, åbenhed og justering og ikke at barnet udelukkende skal tilpasse sig.  Ved uoverensstemmelser lyttes til børnenes oplevelser, som medinddrages i løsningen. F.eks. hvem skal bestemme, hvornår der skal være et loop på bilbanen eller ej. Den voksne støtter og guider, så legesituationen forbliver en god oplevelse.  De voksne er aktiv deltagende sammen med børnene i leg og aktivitet og deres engement og kommunikation er primært rettet mod børnene. De er opmærksomme overfor alle børns deltagelse. 
 
Leg og aktivitet: Der er adgang til forskellige legeformer i institutionen: rolleleg, konstruktionsleg, fysisk udfordrende leg m.m. Der er mulighed for at lade legetøjet blive stående og fortsætte legen senere eller næste dag.  De voksne er aktive i forhold til at tilbyde børnene at deltage i forskellige aktiviteter og legeformer. F.eks. er der arbejdet med emner som høst, indianer samt natur ved skov og fjord gennem naturklubben Thy-Mors. Emnet: IT i børnehøjde har givet anledning til at være nysgerrige på, hvordan Ipads kunne bruges til andet end spil. Udover planlagte aktiviteter gribes også spontant opståede situationer. F.eks. ”av, du trådte på min fod. Du er tung”. Dette gav anledning til at veje forskellige ting som mælk, plasticelefant m.m. og mærke forskellen.  I forbindelse med afslutning/opbrud af leg og aktivitet, hvor der både sker oprydning, praktiske opgaver skal laves, som gøre rullevogne klar til frokost, tømme opvaskemaskine m.m. sker der umotiveret støj og uro. Nogle børn bliver her usikre og rastløse.  Der er i disse overgangssituationer brug for at drøfte, hvordan rutiner kan tænkes anderledes og jf. styrket læreplan, ses i et læringsperspektiv. Herunder at inddrage børnenes perspektiv og deltagelse samt børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger.  
Socio-emotionel udvikling:
De voksne trøster og hjælper barnet med at falde til ro, hvis det er ked af det, bliver utryg eller usikker. Der bliver sat ord på følelser og handlinger, og barnet hjælpes videre fra situationen. F.eks. at støtte og vise vej i forhold til turtagning, så barnet gradvist lærer selvregulering. 
De voksne hjælper børnene at til acceptere, at vi kan have forskellige behov, intentioner og følelser. F.eks. er det ok som 5- årig at sidde på skødet af en voksen, hvis man er lidt mat, trist, savner, eller bare lige har brug for en pause fra leg og fællesskab og brug for at blive ladet op. 
I førskolegruppen er der arbejdet med ”barnets sol”. Alle børn får en sol, hvor strålerne er barnets styrker, ressourcer og positive egenskaber. Udover hensigten med at styrke barnets selvfølelse styrkes også relationen til de børn og voksne, som har lagt mærke til det og siger det højt.  
Ledelse: 
I forhold til implementering af styrket læreplan er der p.t. arbejdet med de 6 læreplanstemaer ud fra læreplansblomsten. Disse hænger i institutionen som dokumentation og inspiration. Fremadrettet skal der på de fælles personalemøder arbejdes med de 9 tematikker i det pædagogiske grundlag. Det er aftalt, at daglig leder sender i uge 43 en overordnet implementeringsplan for arbejdet frem til 1. juli 2020.
På baggrund af tilsynet er det aftalt med daglig leder, at der sættes fokus på rutiner som læringsrum særligt i overgangssituationer. Overgangssituationer kan være f.eks. fra aktivitet til oprydning til frokost eller fra frokost til garderobe til legeplads. Herunder en opmærksomhed på hvordan rutinerne rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene i endnu højere grad inddrages og dermed lærer og udvikler sig. F.eks. i spisesituation, bleskift, af- og påklædning, puttesituation.  Hver gruppe afstemmer med daglig leder, hvilken rutinesituation/overgang de vælger at sætte fokus på. Hver gruppe sender en SMTTE over deres forløb til pædagogisk konsulent i uge 44. Evaluering sendes i uge 5 2020. 
 
 
Tilsynet foretaget af pædagogisk konsulent Helle S. Christensen, Skoler og Dagtilbud 

Tilsyn marts 2019

Notat vedr. anmeldt tilsyn Sydvestmors Børnehave og Vuggestue d. 27. marts 2019 kl. 8.30.

P.t. er der 46 børn i børnehaven og 15 børn i vuggestuen
Observationer og emner er drøftet med daglig leder Bente Vad.
I forhold til tilsynsmaterialets 4 observationspunkter kom flg. til udtryk:
Rammer og fysiske læringsmiljøer
Institutionens grupperum er indrettet med ”rum i rummet”. Det vil sige, der er små lege/læringsmiljøer, der giver mulighed for ro og fordybelse samt mulighed for at opleve at være en del af både små og store fællesskaber. I hvert grupperum er der gode afgrænsede og tematiserede legeområder. Der er tilstrækkeligt alders- og kønsrelevant legetøj og materialer til rådighed for børnene, som de selv kan finde frem. Derudover er der til institutionen tilknyttet en stor multisal, hvor der er plads til fysisk aktivitet med store armbevægelser. Der er to adskilte legepladser til hhv. børnehave- og vuggestuebørn. Her er balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder hvor børnene kan lege uforstyrret. Legepladserne er indrettet, så det er tydeligt for børnene, hvad de må og kan. Fx ”her kan man spille bold”, her kan man cykle/køre på mooncar” m.m. Materialer og legetøj er tilgængelig for børnene. 
 
Relationer og samspil Positiv modtagelse af børn og forældre med smil og åbne arme. Særligt i vuggestuen er der fokus på at skabe tryghed og tilknytning til det enkelte barn. De voksne er på gulvet sammen med børnene, sætter ord på følelser og handlinger, giver omsorg og nærhed.  De voksne er opmærksomme og lydhøre overfor børnenes udtryk og optagetheder. Der er blik for det enkelte barns trivsel og udvikling samt deltagelse i fællesskabet. Ved konflikter lyttes til børnenes oplevelser, som medindrages i løsningen. 
 
Leg og aktivitet Der er adgang til forskellige legeformer i institutionen: rolleleg, konstruktionsleg, fysisk udfordrende leg m.m. Der er mulighed for at lade legetøjet blive stående og fortsætte legen senere eller næste dag.  De voksne er aktive i forhold til at tilbyde børnene at deltage i forskellige aktiviteter og legeformer.  I forhold til vokseninitierede aktiviteter jf. styrket læreplan er et omdrejningspunkt i forhold til læring, at aktiviteten er meningsfuldt for det enkelte barn/børnegruppen, da det både hjælper til at fastholde opmærksomheden og efterfølgende huske situationen. 
 
En refleksion i forhold til vokseninitierede aktiviteter: hvordan kan I som voksne indrette, forandre og justere den planlagte aktivitet i forhold til børnenes engagement og motivation? Hvordan kan I i endnu højere grad inddrage børneperspektivet, børnenes forskellige forudsætninger, behov og interesser, så aktiviteten opleves meningsfuld. Hvordan balancerer I forholdet mellem aktivitetsdifferentiering, inddragelse af børneperspektivet og give slip på egen optagethed/planer? Hvad betyder det for ledelse af børnegruppen og læringsmiljøet?
 
Det er aftalt med daglig leder, at ovenstående drøftes i personalegruppen og på den baggrund udarbejdes handleplan/SMTTE, som sendes til pædagogisk konsulent senest d. 7. maj 2019. Opfølgning og evaluering på processen d. 30. sept. 
 
Socio-emotionel udvikling 
De voksne trøster og hjælper barnet med at falde til ro, hvis det er ked af det, bliver utryg eller usikker. Der bliver sat ord på følelser og handlinger, oplevelsen deles så barnet få erfaringer med at mærke sig selv og derved nemmere genkende følelsen hos andre. De voksne hjælper børnene med at få øje på hinanden og bliver gjort opmærksomme på hinandens følelser, intentioner og handlinger. Fx ”Se lige hvor glad han/hun blev da du spurgte om I skulle lege?”
Ledelse 
Hele personalegruppen har her i marts afsluttet et 30 timers ICDP-kursus. Den relations- og ressourceorienterede tilgang er en del af institutionens pædagogik. 
I forhold til implementering af styrket læreplan er der p.t. et fokus på de 6 læreplanstemaer, og hvordan de understøttes i hhv. leg, rutiner og vokseninitierede aktiviteter.
Ledelsen laver oplæg omkring det pædagogiske grundlag i styrket læreplan til fælles drøftelse på personalemøder. 
 
 
 
Tilsynet foretaget af pædagogisk konsulent Helle S. Christensen, Skoler og Dagtilbud 

Tilsyn marts 2017

Pædagogisk tilsynsmøde 2017 – private institutioner med småbørnsgruppe og integrerede puljeordninger.

 

Det pædagogiske tilsyn har et dobbelt formål. Der er tale om både en pædagogisk udviklingsopgave og en kontrolopgave, hvor dialog og kommunikation er centrale temaer.

I det pædagogiske tilsyn skal udvikling og kontrol ikke ses som hinandens modsætninger - tværtimod. Det pædagogiske tilsyn er kontrol gennem dialog og åben kommunikation som involverer både leder, ansatte og forældrebestyrelsen, og hvor vidensdeling vil være en grundpille. Dette giver mulighed for, at man nu mere systematisk kan analysere kvaliteten af det pædagogiske arbejde i institutionen samt mulighed for at understøtte og implementere de tanker og ideer som bl.a. arbejdet med læreplaner, børnemiljø, sprogvurderinger, bestyrelsesarbejde m.m. afføder.

  

Tilsynsmaterialet tager afsæt i de lovmæssige forpligtigelser beskrevet i dagtilbudsloven, indgåede aftaler med Morsø kommune og er bygget op over 5 temaer: data om institutionen, pædagogisk praksis, personale, forældre/bestyrelse og ledelse

Opgavefordeling i forbindelse med tilsynsmødet

 

Tilsynsmødet

Tilsynsmødet afholdes i institutionen.

Tidsrammen er 1,5 – 2 timer

Den pædagogiske konsulent er ordstyrer og tager notater under mødet som hjælp til den endelige rapportskrivning.

 

Før tilsynsmødet

Det tilsendte tilsynsmateriale drøftes og udfyldes på et personalemøde og bestyrelsesmøde.

Senest 1 uge før tilsynsmødet sendes det udfyldte materialet retur til konsulenten.

 

Deltagere i tilsynsmødet

Institutionsleder, medarbejderrepræsentant, bestyrelsesformand og pædagogisk konsulent.

 

Bestyrelsens rolle

Bestyrelsesformanden har ved tilsynsmødet en vigtig rolle både som repræsentant for forældrene og som bruger og samarbejdspartner i forhold til institutionens ansatte for dermed at bidrage til at udvide både de ansattes og konsulentens perspektiv.

 

Efter tilsynsmødet

Senest 2 uger efter tilsynsmødet udarbejder og sender den pædagogiske konsulent en skriftlig rapport indeholdende eventuelle anbefalinger (kan-opgaver) og henstillinger (skal-opgaver).

Institutionen er velkommen til at kontakte konsulenten, hvis der er noget i rapporten, de ikke forstår, har brug for at få uddybet eller har brug for råd/hjælp til at komme videre med.

 

Anbefalinger

Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde i forbindelse med en konkret problemstilling.

 

Henstillinger

Henstillinger gives i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer og bestemmelser, der er fastsat i lovgivning og indgåede aftaler med Morsø kommune.

 

Evt. henstillinger skal snarest udbedres og der gives en tilbagemelding til pædagogisk konsulent hvordan og hvornår der tages hånd omkring dette.

 

Dagtilbudsloven § 5 siger….

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3 efterleves.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

 

 

Retssikkerhedsloven § 16 siger…

Reglerne i retssikkerhedsloven § 16 fastsætter, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15 Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

 

 

Rapport 2017

 

 

Sydvestmors børnehave og vuggestue – opsamling på dialogmødet

 vedr. faglige kvalitetsoplysninger d. 16. marts 2017

  

Mødedeltagere: daglig leder Bente Vad, børnehavepædagog Charlotte Theilgaard, vuggestuepædagog Anne Øland, bestyrelsesformand Henrik Markussen, bestyrelsesmedlem Trine Toft og pædagogisk konsulent Helle S. Christensen

 

Opfølgning fra sidste dialogmøde

 

  • Alle medarbejdere været på førstehjælpskursus indenfor de seneste 2 år.

  • Brandkursus afholdes for alle medarbejdere i løbet af år 2017 

  • Beredskabsplan for nylig gennemgået af brandinspektør

  • Ansvarsområder for hhv. bestyrelse og daglig leder italesat og beskrevet. Forretningsordenen opdateres en gang årligt.

  • Pædagogisk læreplan udarbejdet

  • Børnemiljøvurdering udarbejdet for børnehave. Evt. tiltag er ikke besluttet. Børnemiljøvurdering med refleksionsskema for vuggestuen er ikke udarbejdet.

  

Politikker / info materiale

 

  • Drøftede retningslinjer og brug af facebook. Fælles facebookgruppe, hvor kun personalet lægger billeder ind. Hver børnegruppe har en lukket facebookgruppe.

  • Tavlen bruges til informationer, der er vigtige at få videregivet.

  • Er p.t. i en undersøgelsesfase omkring, hvordan al information kan samles et sted.

      

Evalueringspraksis

 

  • Anvender primært SMTTE som didaktisk model til at planlægge og evaluere pædagogisk praksis. Foregår som oftest på stuemøderne. Evalueringen bliver ofte mundtlig. Evalueringen kunne kvalificeres ved at gøre den skriftligt på særligt udvalgte emner indenfor læreplanstemaerne.

      

Pædagogisk læreplan

 

  • Arbejder med de enkelte læreplantemaer for 2 måneder af gangen. Er med til at sikre at man kommer omkring alle temaer.

  • Der opleves en bevidsthed om læreplanstemaerne i det daglige arbejde og de tænkes ind i aktiviteterne, lege, ture

  • Ift. at bryde negativ social arv er en af mulighederne i læreplansarbejdet at det er mål(ene) for børnegruppen/det enkelte barn, der er der rammesættende for leg/aktivitet/tur og ikke omvendt.

  • Ofte laver de enkelte grupper egne mål indenfor temaerne fremfor at arbejde ud fra de fælles besluttede i læreplanen. Hvordan kunne de fælles mål synliggøres endnu mere på stuerne? Evt. plakat med de besluttede mål for hvert af temaerne?

  • I forhold til at styrke samarbejdet på tværs af grupperne kunne en drøftelse af læreplansmålene på et fælles personalemøde også være en mulighed med henblik på at tykne den røde tråd og vidensdele med hinanden.

 

Dokumentation.

 

  • En drøftelse af hvad dokumentation bidrager til set fra hhv. barnets, forældres og personalets perspektiv. Her blev bl.a. nævnt synliggørelse af det pædagogiske arbejde, inviterer til dialog, værdsættelse af barnet samt styrker dets selvværd og selvtillid. For personalet bidrager dokumentationen til motivation, inspiration, udvikle og forandre praksis samt eksperimentere med forskellige tiltag.

  

Indsatsområde

 

  • Fokus på at styrke samarbejdet på tværs af grupperne.

  • Der har været afholdt en pædagogisk dag med fokus på: Trivsel - ”Det gode humør”. Dagen har skabt positive ringe i vandet bl.a. i form af ros/anerkendelse af hinanden, centrale værdier i personalesamarbejdet, ligeværdighed, alle er en vigtig brik og bidrager til at tingene går op i en højere enhed m.m.

  

Inklusion

 

  • Tiltag i forhold til at arbejde med inkluderende fællesskaber:

 

  • De voksne laver legegrupper med henblik på at børnene får øje på hinanden, og andre end dem de oftest leger med. Nogen gange er børnene med til at bestemme, hvem der er i legegrupperne eller spisegrupperne.

  • Talt med børnene om at det er ok at sige nej, hvordan man siger nej og hvordan man modtager et nej og kommer videre derfra. Vigtigt at de voksne støtter og guider børnene i disse processer.

  • Fokus på alle børns kompetencer. Fremhæve og italesætte deres ressourcer overfor hinanden.

  • Skærme de lege der er i gang, vise andre muligheder og hjælpe dem i gang der p.t. befinder sig lidt i periferien.

  • Lave mindre børnefællesskaber for at give ro og nærvær. Bedre rustet til at bevæge sig ud i et større fællesskab.

  • Generelt er de voksne gode til at have blik for det enkelte barn i fællesskabet og støtte de børn som i en periode kan være udfordret.

  • Positivt at drøfte ”det man står midt i” med en kollega eller leder og få sparring/bede om hjælp.

  

Overgange

 

  • Der er etableret gode rutiner og måder at styrke overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.

  • Overleveringsmøde: alle børn drøftes - husk forældresamtykke og/eller deltagelse.

  • Forslag om at udarbejde et fælles materiale med punkter, der er vigtige at få videreformidlet bl.a. barnets ressourcer, forældres oplevelse af barnet m.m.

  • Der kan hentes inspiration på www.mosaikken.org hvor der ligger et arbejdspapir med centrale emner til overleveringsmøder. Dette arbejdspapir anvendes ved overleveringsmøder til kommunale institutioner.

  

Børnemiljøvurdering

 

  • Der er udarbejdet børnemiljøvurdering i børnehaven og et refleksionsskema i vuggestuen.

  • På mødet blev aftalt, at der laves en ny bmv i børnehaven efter 1. april og Bente, daglig leder, udfylder et refleksionsskema for vuggestuen og sammenholder den med den allerede lavede.

  • Evt. tiltag på baggrund af resultatet sendes til pædagogisk konsulent senest d. 1. juni 2017

  • Opfølgning 5 måneder efter for at se om de valgte tiltag har den ønskede effekt. 

  

Sprog

 

  • Valgt en sprogansvarlig for hele huset, hvor der er afsat 4 timer ugentligt til sprogvurderinger og sprogarbejde.

  • God sparring med husets tilknyttede talepædagog.

  • Haft læsegrupper hvor der bl.a. blev arbejdet med dialogisk læsning.

  • P.t. arbejdes der ikke målrettet og systematisk med børns sprogudvikling. Der er fokus på børns sprog i det daglige arbejde og i spontant opståede situationer med en mindre gruppe.

  • Erfaringer fra ”fart på sproget”: en voksen mødes med ca. 5 børn 2 gange ugentlig á 30 min og sætter sprogaktiviteter i gang ud fra 4 læringsområder. Dette har givet et bedre billede af det enkelte barns sproglige udvikling, sprogmaterialet bruges fortsat i forskellige sammenhænge, lille gruppe giver ro og nærvær omkring et fælles 3.  

 

Forældresamarbejdet/ bestyrelse

 

  • Der opleves lydhørhed og et positivt samarbejde, hvor alle er indstillet på at finde individuelle løsninger til barnets/familiens bedste i det omfang, det kan lade sig gøre. 

  • Der afholdes regelmæssige forældresamtaler. Samtalerne forberedes med afsæt i ”Dialoghjulet”, som er et pædagogisk redskab, der giver en ensartet ramme for samtalerne.

  • Som forberedelse til det pædagogiske dialogmøde hvert andet år kunne bestyrelsen med fordel gøre et forarbejde og indhente den øvrige forælder gruppes oplevelser på centrale områder. Pædagogisk konsulnet vil fremadrettet præcisere dette  i det kommende materiale.

  

Hygiejne: ok

  

Sikkerhed:

 

  • Der er foretaget særlige foranstaltninger ift. sikkerheden.

  • Evt. kunne legepladsen tjekkes for glasskår m.m. her i forårs- sommerperioden inden børnene kommer ud.

  

Kvalitet

 

  • At alle børn bliver set, mødt og forstået.

  • At den voksne er ansvarlig for kvaliteten i relationen.

  • At den voksne må ændre tilgang, hvis noget ikke fungerer i samspillet/relationen.

  • At gøre dagens rutiner til små læringsrum

  • Sparring og refleksion – videofeedback med fokus på relationen

  • Afsæt i det enkelte barns behov

  • Tid til nærvær

  • Positiv stemning

  • Stabilt personale

  

Fokus i den kommende tid

 

  • Få skabt ro og alt der bliver gjort skal være med mest muligt udbytte for børnene med respekt for personalet og nærområdet.

  • Styrke overgange og blive et fælles hus

  

Dialogmødet gav anledning til flg. henstillinger og anbefalinger

 

  • Der henstilles til at børnemiljøvurdering færdiggøres for hhv. vuggestue og børnehave samt evt. handleplan med tiltag. Der er truffet aftale herom.

  

Anbefalinger

 

  • Det anbefales at den pædagogiske læreplan opdateres, hvor der laves mål i forhold til børnenes alder. En fælles drøftelse i personalegruppen, hvad det centrale er i hvert læreplanstema med henblik på at reducere antallet af mål.

  • Det anbefales at der arbejdes med husets evalueringskultur. At der findes en fælles vej, hvor der er en form for systematik i evalueringsarbejdet. Herunder hvad giver mening at evaluere mundtligt og hvad skal evalueres skriftligt, så der er dokumentation for at der arbejdes henimod målene, men også at evalueringen er med til at udvikle og forandre praksis.

  • Der anbefales en skærpet bevidsthed omkring arbejdet med læringsmål for børnegruppen/det enkelte barn - altså hvilke lege/aktiviteter er med til at styrke gruppens/det enkelte barns udvikling og læring, så vi nærmer os de mål, vi har besluttet.

  • Det anbefales at der udarbejdes et fælles arbejdspapir med faste punker med henblik på at kvalificere indholdet i overleveringsmøder

  • Det anbefales at der arbejdes systematisk og målrettet med alle børns sprogudvikling i udvalgte perioder hen over året. 

 

 

Dato og underskrift pædagogisk konsulent: d. 17. marts 2017 Helle S. Christensen

 

  

Dato og underskrift bestyrelsesformand: d. 17. marts 2017 Henrik Markussen

 

  

Dato og underskrift bestyrelsesmedlem: d. 17.marts 2017 Trine Toft

 

  

Dato og underskrift daglig leder: d. 17. marts Bente Vad

 

 

Dato og underskrift pædagog: d. 17. marts 2017 Anne Øland

 

 

Dato og underskrift pædagog: d. 17. marts Charlotte Teglgaard